Vores krop skal fungere bedst muligt hele livet.
Fysioterapiens fokus er mennesket i bevægelse og udgangspunktet er, at kroppen skal fungere bedst muligt hele livet.
Behandlingen er rettet mod smerter, overbelastning og funktionstab, der stammer fra problemer i muskler/sener, led/knogler eller nervesystemet.
Skelettet er vores “stativ”, hvorpå både muskler, organer og bindevæv, der “binder” det hele sammen, hænger. Er skelettet skævt vil kroppen få svært ved at fungere optimalt og der kan gå “koks” i beskederne rundt i kroppen. Smerter og andre symptomer vil opstå. Smerte bevirker, at muskler spænder op og trækker skelettet skævt – en ond cirkel er startet.
Fysioterapi er en holistisk tilgang til mennesket og kroppen.
Hensigten er at genskabe bevægelighed, ophæve spændinger og optræne svag muskulatur. Dette giver en smertelindring og forebygger yderlig dysfunktion.
Der bruges mange forskellige teknikker, hvor manuel terapi iform af ledmobilisering, bløddelsbehandling, udspænding og øvelsesterapi er de mest anvendte. Dette er i kombination effektivt til behandling af låste led og smerter fra stiv og spændt muskulatur.
Den fysiske smerte kan derefter gå ud over humøret, vi bliver lettere irriteret, mere stresset og anspændte. Det ender måske op i tristhed, depression, søvnproblemer, nedsat koncentration og manglende overskud. På denne måde griber det hele pludselig ind i hinanden – fysisk og psykisk. Og endnu en ond cirkel er startet.
Jeg har stortset altid mine fysioterapeutiske teknikker med i mine behandlinger, da krop, sind og ånd hænger uløseligt sammen.